FORAN BYEN
11, 18, 25 March 8, 15, 22 April on Lille Scene
(Act II of KAFAK aka FKKAA AKAKF)


a bus ride by

Jakob Jakobsen



ACT II

Foran Byen er en rejse gennem den mørke by. Turen vil blive guidet af skuespillerne fra forestillingen AFKAK (aka FAKAK aka FKAKA), og de vil videregive vidnesbyrd fra byens gader. Byen vil tale sit eget kantede sprog. Turen går til Nørrebro, og du vil som publikum blive inviteret med på en rejse igennem de velkendte og sønderkyssede scenerier: Mjølnerparken, Brorsons Kirke, Blågårds Plads. Byen vil passere foran de rejsendes blik, men der vil ikke være adgang til byen, blot et blik på dens fysiske overflader og forløb.

Nørrebro er blevet en scene, som bliver betragtet på afstand. Nørrebro er blevet det spejl, som mange spejler deres allerværste frygt i. Nørrebro er gang på gang blevet brugt som argument for 'yderligere stramninger' og 'forstærket indsats', selvom de billeder, der bruges som argumentation sjældent har noget at gøre med det liv, der leves i bydelen i almindelighed. Og for statens repræsentanter på gaden, politiet, er kvarteret et problemområde, men også det område, hvor de nyeste kontrol- og visiteringsteknikker bliver afprøvet. Nørrebro er den fremtid, som ligger lige foran os, men som kun få tør se i øjnene eller vover at træde ind i. På den måde er 'Foran Byen' en science-fiction fortælling om den nære fremtid, hvor nationen er fortid, og enhver ide om national kulturelt fællesskab, endsige national scene er opgivet. Foran byen står en dørvogter - og dørvogteren er dig selv.

Manuskript: Det Usynlige Kollektiv
Instruktion: Jakob Jakobsen
Guider: Jannie Faurschou, Anders Mossling og Maria Rossing
Busselskab: Leifs Busservice

-

bios:

Jakob Jakobsen

Født 1965. Uddannet v. Det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-1995. Medstifter af kunstnerkollektivet og tidsskriftet Koncern (1989-1993) og grundlagde i 2001 sammen med Henriette Heise Det Fri Universitet i København. Jakob Jakobsen er aktiv i miljøet omkring Folkets Hus på Nørrebro, hvor han arrangeret en række seminarer om bl.a. byrum og militans. Han har deltaget i en lang række udstillinger og workshops internationalt, bl.a. på Baltimore Museum of Art, München Kunstverein og Whitechapel Art Gallery i London. Siden 2006 afdelingsleder på Det Fynske Kunstakademi.