THE IMPOSSIBLE – PIECES OF FURY
6 and 13 April on Lille Scene
(Act II of KAFAK aka FKKAA AKAKF)


a film presented by

Ulrika Pii Zeuthen



ACT II

Virkelighedens marginaliserede politiske subjekter træder inden for på teatret med den franske instruktør og aktivist Sylvain Georges film ’The Impossible – Pieces of fury’. Med afsæt i Rimbaud, Lautréamont, Dostoïevski, Kafka og Benjamin skildrer filmen i fem kapitler vilkårene for papirløse immigranter og de studerendes oprør i Paris.

I. Nigger’s Wood (Je brûle comme il faut !).

II. Ballad For A Child (On ne te tuera pas plus que si tu étais cadavre),

III. Je me suis armé contre la justice (Burn ! Burn ! Burn !).

IV. Le Temps des assassins (Fire Music).

V. Tu resteras hyène etc. (The book of the damned).

Med overbevisning og en lyrisk og eksperimenterende form tegner ’The Impossible’ et billede af den politiske og sociale virkelighed, som den ser ud gennem instruktørens linse. Filmen veksler mellem sort/hvid og farve, forskellige filmformater og skiftende tempi. Med lange grynede indstillinger passerer hverdagen for en gruppe papirløse immigranter, der har søgt tilflugt i en skov, alt i mens deres drømme om livet i Europa visner - ‘I’m a beast’, som der skrives i en intertitel. Og i hurtige sort/hvide billeder dykker filmen ned i unge aktivisters vrede og indignation. Det er film som aktivisme, men på samme tid en poetisk film, der rækker ud over de konkrete sociale situationer og undersøger de marginaliseredes og oprørets vilkår.

Sylvain George er dokumentarfilmsinstruktør og politisk aktivist. Han har lavet flere film om immigration og politiske bevægelser og deltager aktivt i det politiske miljø. Hans film bliver vist i såvel radikale aktivistiske netværk som på internationale festivaler og i art cinemas (Center Pompidou, Forum des Images, Festival Lussas, Filmmaker Film Festival / Film Milan, Torino Film Festival, CPH:DOX m.fl.)

Programlægger: Ulrika Pii Zeuthen
Filmaftenen er arrangeret i samarbejde med CPH:DOX
Frankrig, 2009
Mini DV, Super 8 mm, 16 mm – Farve og Sort/hvid
Instruktion, fotografi, lyd og klip: Sylvain George.
Produktion og distribution : Noir Production (noirproduction@no-log.org)
Varighed: 120 minutter

-

bios:

Ulrika Pii Zeuthen

Født 1973. Uddannet cand. mag i Moderne Kultur og Kulturformidling. Har tidligere arbejdet freelance som programlægger og producer for CPH:DOX, som programmedarbejder ved Cinemateket og som kreativ producer for Sara Gebrans dansekompagni Public Eye. Programlægger pt. eksperimentalfilm for Cinemateket.